Undgå et dårligt arbejdsmiljø

Undgå et dårligt arbejdsmiljø

Et arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes velbefindende og produktivitet. Læs mere, hvordan du skaber et godt arbejdsmiljø.

ur ikonLæsetid: 5 min.

Et godt arbejdsmiljø handler både om den fysiske, sociale og psykiske del på arbejdspladsen. I denne artikel vil vi fokusere mest på det fysiske arbejdsmiljø.

Vi hører oftest om folk med fysisk hårdt arbejde, at de er nedslidte og har ondt i kroppen – specielt ryggen. Rygsmerter er næsten en folkesygdom i Danmark.

Det gælder også dem med stillesiddende arbejde. De kan også risikere at have smertefulde lidelser af for lidt bevægelse i dagligdagen. Kroppen er ikke bygget til at holde sig i ro over længere tid. Vi ved alle hvor svært, det kan være at sidde komfortabelt i en flyver i adskillige timer.

En undersøgelse blandt 4000 offentlige ansatte viste at foruroligende mange havde ondt i nakke og ryg. (Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø)

Op mod 65% af alle offentlige ansatte havde ondt i skulder, nakke eller ryg.

De fleste med ondt i ryggen var ansat på de sociale område, hvor de arbejde med mennesker. Så her spiller forkerte arbejdstillinger en stor rolle. Mens langt størstedelen af de som havde stillesiddende arbejde, fik ondt i nakke og skuldre. Tydeligvis pga. forkert arbejdstilling ved skærmarbejde.

Hvad definerer et godt arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø består af psykiske, sociale og fysiske faktorer. De psykiske faktorer kan være ensartede arbejdsopgaver, for meget styring og stramme deadlines eller stress på arbejdet. Alt det kan påvirker arbejdsmiljøet. Det kan også være sociale faktorer som kolleger. De fysiske faktorer handler mere om indretning af kontoret. Det kan være i form af kontormøbler, teknisk udstyr og redskaber, der er til rådighed.

Arbejdspladsen er et sted, hvor de fleste mennesker bruger størstedelen af deres tid i hverdagene. Derfor er det fysiske arbejdsmiljø vigtigt, og man bør derfor have fokus på en ergonomisk kontorindretning. Sørg for at arbejdsdagen blive varieret med pauser fra skærmarbejdet, og man kommer ud at bevæge sig. På denne måde forebygger man de fastlåste arbejdsstillinger.

Det er vigtigt at medarbejdere får gennemgået deres arbejdsplads ved en APV vurdering, og bliver instrueret i den rigtige sidde stilling og brugen af deres hæve sænke borde. Desuden er det også vigtigt, at de har en god og ergonomisk kontorstol som kan indstilles korrekt til dem.

En god idé er at få snakket med dine medarbejdere om, hvad de mener er et godt arbejdsmiljø. Hvis I er mange medarbejdere, så kan et spørgeskema være en stor hjælp til at indsamle besvarelserne. Det kan være mange forskellige ting, der skal gribes fat i. Eksempelvis kan det være den ene medarbejdere synes der er meget larm på kontoret, mens en anden ønsker en mere ergonomisk kontorstol.

Hvilke fordelene er der ved et godt arbejdsmiljø?

Arbejdsmiljøet i din virksomhed er vigtigt, da det kan påvirke medarbejdernes velbefindende og produktivitet.

Færre sygedage

Der skal ikke mange sygedage til, før det er dyrere end at købe en komplet ergonomisk arbejdsplads til under 10.000,- hvert 5-10. år. Indsatser for at fremme sundhed og trivsel i virksomheden har en positiv effekt på sygefraværet.

Øget produktivitet

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at øge medarbejdernes produktivitet og energiniveau. En undersøgelse har vist, at glade og tilfreds medarbejdere er 12% mere produktive end utilfredse medarbejdere.

Øger chancen for at tiltrække de bedste medarbejdere

Når virksomheden fokusere at gøre arbejdsmiljøet bedre, så kan det også være med til at tiltrække endnu flere kandidater til virksomheden.

4 områder der påvirker det fysiske arbejdsmiljø

Indeklima

Dårligt indeklima er årsag til gener på mange arbejdspladser. Kroppen er følsom over for et dårligt indeklima og dette kan komme til udtryk på forskellige måder. Eksempelvis kan det give problemer med luftveje, skulder- og nakkeproblemer eller utilpashed der viser sig ved hovedpine og klima. Men det er individuelt, hvordan vi reagerer på dårligt indeklima. Nogle er mere følsomme over for det end andre.

Et godt indeklima er en kombination af en passende temperatur og ren, frisk luft. Sørg for en passende temperatur indendørs på 20-22 grader, så det er komfortabelt at arbejde.

Virus overlevelsesevne reduceres med 80%, når der er styr på luftfugtigheden og temperatur på kontoret. (Kilde: Arbejdsmiljøcentret)

Støj og forstyrrelser på kontoret

Støj og forstyrrelser er en af de problemer, som flest klager over i forbindelse med åbne kontorer.
Her kan det både skyldes dårlig akustik i rummet eller det organisatorisk forhold. Det kan gå hen og påvirke vores koncentration og dermed arbejdsopgaverne.

Støjen kan dæmpes vha. støjdæmpende skærmvægge på bordene eller gulv. Du kan også anvende gulvtæpper, der også kan tage noget af støjen.

Lysforholdene på arbejdspladsen 

Lyset bør kunne tilpasses både til den enkelte medarbejder og arbejdsopgaverne F.eks. har ældre medarbejdere brug for mere lys end de unge. Derfor bør de have en hver deres bordlampe. Dårlig belysning kan føre til træthed, hovedpine og nedsætte effektiviteten og produktiviteten af den enkelte medarbejder.

Ifølge arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning skal arbejdsrummet have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Desuden skal der også være udsyn til omgivelserne.

Dagslys er vigtige for vores trivsel og helbred. Forskning viser, at hvis vi ikke får nok dagslys i løbet af dagen, så kan det have en negativ indflydelse på vores trivsel og helbred. Da dagslyset kan være varierende i løbet ad dagen, så kan det være nødvendigt at supplere med kunstig belysning.

Indretning af arbejdspladsen

En god kontorindretning skal sikre, at medarbejderne i virksomheden kan arbejde på en forsvarlig måde, Det betyder, at medarbejderne skal ikke blive belastet unødigt – hverken fysisk eller psykisk.

En forkert indrettet arbejdsplads kan være årsag til smerter i muskler og led. Derfor har det en stor betydning for jeres arbejdsmiljø at I får indrettet kontor med de rette skærme, borde og stole. Eksempelvis vil et højdejusterbart bord kunne hjælpe den enkelte ansat med at variere sin arbejdsstilling.

Har I brug for hjælp til kontorindretning, der fremmer det fysiske arbejdsmiljø?

Vi har hjulpet mange virksomheder med deres kontorindretning for at fremme det fysiske arbejdsmiljø. Skal vi også hjælpe din virksomhed? Book et gratis uforpligtende møde med en af vores dygtige indretningskonsulent.

Share this post


You've just added this product to the cart: