Loungestole – til afslapning og fordybelse
En loungestol er – kort fortalt – en lavere stol med en bagudlænet holdning. Den lægger op til mere afslappede siddestillinger og fås i et væld af farver og modeller. Typisk bruges loungestolene i loungemiljøer, som tillader medarbejderne på en arbejdsplads at komme lidt væk fra deres skrivebord. Det kan f.eks. være for at tale i telefon, gennemføre et hurtigt og uformelt møde eller bare for at samle tankerne.
En klassisk anvendelse af loungemøbler er desuden i receptioner, venteområder og hotellobbyer. Med et indbydende sæt loungemøbler byder du dine gæster varmt velkommen og giver et godt førstehåndsindtryk – og du sikrer samtidig, at de kan sidde behageligt, mens de venter.
Kombinér med møbler i samme serie
Her hos KontorMøbler.dk finder du et bredt udvalg af loungestole, der kan kombineres med andre møbler i samme serie – og det gælder ikke kun øvrige loungemøbler. Det kunne f.eks. være mødestole, der matcher loungen og dermed skaber en rød tråd gennem virksomhedens indretning. Vores Four Cast loungestol er et populært valg, som kan matches af både en mødestol, kantinestol og en barstol.
Naturligvis kan du også kombinere med andre loungemøbler som f.eks. sofaer, puffer og loungeborde. Når du holder dig inden for samme serie, er det let at skabe et harmonisk og sammenhænge udtryk på tværs af møbler og lokaler – og samtidig er du sikker på, at møblerne er et 100% match med hensyn til farve og materiale.
Vælg det rigtige bord til dine loungestole
Fordi loungestolene er lave, kræver de også et lavere bord – typisk i sofabordshøjde. Som regel er bordene ikke kun lavere, men har også mindre bordplader, fordi de oftes bruges som afsætningsborde til kaffekopper, magasiner og andet. De skal ikke fungere som deciderede arbejdsborde, og derfor er der plads til at tænke mere i design og lidt mindre i funktion – det kan du udnytte til din fordel, når du skal skabe et kreativt loungemiljø.
Et godt tip! Når du skal placere et bord sammen med dine loungemøbler, er at sætte dem ved siden af siddemøblerne og ikke foran dem. På den måde skaber du et mere åbent rum, som indbyder til, at man sætter sig. Du undgår også, at dine medarbejdere eller gæster skal kante sig forbi hinanden for at få en siddeplads.
Skab et afgrænset og afslappet loungeområde
Når du skal indrette et miljø med loungestole og måske en sofa og et bord, er nøglen at skabe et lille sammenhængende område, som er rart at opholde sig i. Det opnår du f.eks. med et blødt tæppe, som binder møblerne sammen og giver indtrykket af en lille oase. Du kan også overveje et tæppe med en anderledes facon som blikfang. Også en gulvlampe kan bidrage til at kreere et lille “rum i rummet”. På den måde kan en lounge faktisk indrettes alle steder – lækre loungestole hører sig ikke kun til i receptionen, men kan også bryde et kontorlandskab med mange kontorstole op og skabe små “øer” med plads til fordybelse eller samtale.
Har du brug for ekstra afskærmning fra omgivelserne, kan en kupésofa være løsningen – eller du kan afgrænse området med plantekasser, som samtidig bringer liv og god luft ind i lokalet.
Design din egen loungestol
Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre, når du skal vælge din næste loungestol. På vores produkter kan du tilpasse alt lige fra farve til materiale, armlæn og stel. Kort sagt har du alle muligheder for at designe præcis den stol, der passer bedst ind i din lounge. Har du brug for hjælp til at vælge eller et godt råd, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon, chat eller e-mail.