Katineborde til kantinen eller frokoststuen

Vores kantineborde er kendetegnet ved deres lette og stilfulde design, som uden problemer passer ind i indretningen i de fleste moderne kantiner. Skal du bare bruge et enkelt bord til frokoststuen i den mindre virksomhed, er du også kommet til det rigtige sted. Faktisk kan vi klare alle størrelser og typer kantiner – det er bare et spørgsmål om, hvor mange borde du vælger, og hvor store. I den meget store kantine har du måske lyst til at supplere med andre typer borde for at skabe variation i indretningen og undgå endeløse rækker af ens udseende borde – i så fald kan du se nærmere på vores caféborde og de mange højborde. Vælg matchende materialer og farver, så opnår du stadig et sammenhænge i lokalet. Især i de mindre lokaler skal du også huske at overveje, hvor meget plads dine kantinestole optager i rummet. Sommetider kan man blive overrasket, hvis man f.eks. ikke har taget højde for armlæn, eller stolene ikke kan komme ind under bordet.

Filter

Et kantinebord skal være praktisk

Et kantinebord skal i sagens natur være modstandsdygtigt – der kan spildes både mad og væske, og tallerkener, bestik og glas skubbes ofte frem og tilbage over bordpladen. Måske er det også i kantinen, der afholdes firmafester og andre arrangementer, og det skal dine borde være rustet til. Bl.a. derfor har vores kantineborde holdbare og rengøringsvenlige overflader. Det gør, at de ser pæne ud i længere tid – men også, at det er lettere at bevare den gode hygiejne.

Når det handler om at udnytte pladsen, kan du også gøre meget med det rigtige kantinebord. Mange af vores modeller kan f.eks. foldes sammen, hvis du indimellem skal bruge gulvpladsen til andre formål. Ved du, at du ofte får brug for at ændre bordenes opstilling, kan du endda vælge kantineborde med hjul og gøre opgaven endnu lettere for dig selv.

Når frokostpausen begynder, er det rart at komme ind i en pæn og ryddelig kantine. Et strømlinet udseende kan du f.eks. sikre ved at vælge et kantinebord med ophæng til stole. Så er stolene altid lige, hvor du vil have dem. Det letter desuden rengøringen væsentligt, at der ikke står stole på gulvet, og du slipper for besværet med at vende dem på hovedet på bordene.