Virksomhedens navn: Kontormøbler.dk A/S
CVR-nummer: 31 63 14 59
Adresse: Tilst Søndervej 106, 8381 Tilst
Telefonnummer: +45 86 12 30 40
E-mail: info@kontormoebler.dk
Web: www.kontormoebler.dk
1. Generelle vilkår
Der tages generelt forbehold for force majeure situationer jf. leverancer. Handel med Kontormøbler A/S foregår i øvrigt i henhold til købelovens bestemmelser.
Der tages desuden forbehold for tastefejl, trykfejl, billedefejl, prisændringer, udgåede varer samt leveringssvigt af tredjepart herunder force majeure.
1.2. Force Majeure
Hvis der opstår særlige forhold, som generelt forhindrer os i at kunne overholde leveringstiden, kan vi påberåbe os force majeure. Eksempler på dette kan være strejker, snestorme, brand, almindelig vareknaphed, beslaglæggelse, ekstraordinære indgreb fra EU-myndighedernes side, cyberangreb eller it-nedbrud hos os eller vores samarbejdspartnere, manglende transportmuligheder. En sådan situation giver ikke ret til kompensation eller ophævelse af købsaftalen.
2. Aftaleforhold
Kun ordrer og aftaler med en skriftlig ordrebekræftelse er bindende og kun på de indeholdte betingelser. Øvrige aftaler er først bindende, når de er skriftligt bekræftet af os.
3. Levering
På Kontormøbler.dk GO tilbydes der 4 leveringsformer. Disse afhænger af varens dimensioner, og derfor er alle ikke altid tilgængelige for netop din forsendelse.
- Nærmeste pakkeshop – pakken sendes til den pakkeshop, der ligger nærmest den angivede fakturerings-/leveringsadresse.
- Hjemmelevering – pakken sendes til din private adresse. Du modtager en SMS med leveringsoplysninger og mulighed for at angive evt. sted, hvor pakken må stilles. Har du PostNord Modtagerflex, sættes pakken som aftalt.
- Erhvervslevering – pakken leveres direkte til din erhvervsadresse i almindelig kontortid. Såfremt der ikke er nogen til at tage imod pakken, indleveres den ved nærmeste posthus.
- Fragtmandslevering – større forsendelser sendes med fragtmand. Fragtmanden kontakter dig telefonisk på leveringsdagen. Kan forsendelses ikke leveres og kan fragtmanden ikke kontakte dig, køres forsendelsen retur til vores lager mod betragtelig meromkostning.
Medmindre andet er særskilt aftalt, leveres varer til leveringsadressens fortov. Vi vælger frit transportmiddel og transportvej.
Varer, der tilbydes med gratis fragt, leveres til B2B-lager eller nærmeste pakkeshop. Montering, opbæring eller specifikt leveringssted eller tidspunkt kan vælges mod merpris.
Leveringsmetoden afhænger af, hvor i landet du bor, og leveringstiden er typisk i “kontortid” mellem kl. 8-16. Chaufførerne planlægger selv turene efter den økonomisk og miljømæssige mest fordelsagtigt. Vi bruger hovedsageligt Thortrans, der leverer franko til fortov, og du sørger så selv for indbæring og montage.
Dette kan også bestilles som en ekstra ydelse, og det vil så være vores landsdækkende montørkorps, som vil komme med møblerne.
Vigtigt v/ B2B:
Ved varemodtagelsen skal du inspicere forsendelsen / emballagen og kun underskrive – og derved acceptere modtagelsen – hvis denne er intakt og ubeskadiget.
I tilfælde af skade SKAL dette påføres fragtbrevet ved modtagelsen. Fotodokumentation skal fremsendes til os snarest muligt.
4. Pris v/ B2B
Vi forbeholder os ret til at afvise indkomne ordre, hvis indkøbspris og fragtudgifter overstiger salgsprisen. Dette kunne være uforholdsmæssigt store prisstigninger fra en leverandør, som ikke er blevet opdateret online.
5. Betaling
Du har flere muligheder, når du skal gennemføre dit køb. Du kan betale med Dankort, VISA, MasterCard m.fl. Du bliver ikke pålagt nogle gebyrer ved din betaling.
Alle betalinger sker på en krypteret side, så dine betalingsoplysninger bliver behandlet fortroligt og sikkert.
Beløbet reserveres ved bestilling og hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Erhvervs- og EAN-kunder har derudover mulighed for at modtage en faktura.
Faktura kan vælges med betalingsfrist på 5 dage, 30 dage eller 60 dage. 5 dage er gebyrfrit, 30 dage er med et gebyr på 1% af ordretotalen og 60 dage er med et gebyr på 2% af ordretotalen. (12% p.a)
6. Betaling, ejendomsforbehold m.v. v/ B2B
Ejendomsretten til det solgte forbliver hos os, indtil hele købesummen er betalt.
Ved fakturasalg forfalder købesummen – medmindre andet er aftalt – til betaling 5 dage efter fakturadato.
Ved dankortbetaling trækkes beløbet på kontoen, når varen afsendes.
Ved nye kunder og ordrer på mere end 10.000 kroner betales 50 % ved ordrebekræftelse. Restbeløb betales 5 dage netto.
Ved betaling senere end den fastsatte forfaldsdag vil vi være berettiget til at debitere en rente på 1.0 % pr. måned samt et kompensations- og rykkergebyr på 100,-.
7. Garanti
Kontormøbler A/S videregiver garantien fra vores producenter, hvilket som minimum gælder to år. Dog er der op til fem års garanti på kontormøbler fra flere af vores leverandører.
(Dette er på 90% af møblerne)
8. Fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret på bekræftede ordrer v/ B2B.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Gælder ikke special producerede vare, som er produceret efter dine valg.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@kontormoebler.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her: standardfortrydelsesformular.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende en eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Størstedelen af vores varer sendes med fragtmand. Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste 650 kr. ex moms (812,5 kr. inkl. moms) pr. palle.
Småpakker under 10 kg. kan sendes som pakke.
Ingen fortrydelsesret
Der er ikke fortrydelsesret på levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
Dette vil blandt flere også betyde polstermøbler, glastavler, skærmvægge, bordplader, hvor der skal specificeres en farve og størrelse.
Disse varer er ikke på lager og produceres derfor efter kundens ønsker.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage med et ekstra lag pap beskyttelse omkring. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
Kontormøbler A/S
Muslingevej 36B
8250 Egå
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
9. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Reklamationer kan laves online her: Reklamationsformular.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Kontormøbler A/S
Muslingevej 36B
8250 Egå
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
10. Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Kontormøbler.dk A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på kontormoebler.dk er direktør Torben Møller.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@kontormoebler.dk.
11. Købsgaranti på PriceRunner
Få dit køb sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Som medlem på PriceRunner får du altid Købsgaranti hos os. Denne ydelse er gratis og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner.
Købsgarantien dækker fysiske personer med adresse i Danmark. Hvis en butik ikke påtager sig sit lovbestemte ansvar og løser problemet relateret til et køb inden for 60 dage, træder garantien i kraft.
Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for 60 minutter efter dit køb gennemføre din registrering. Det koster intet og tager mindre end tre minutter, og vupti så er dit køb omfattet af garantien! Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti.
PriceRunner Købsgaranti sikrer dig i tilfælde af skade på varen ved levering, defekt vare, hvis en vare mangler ved levering, hvis varen er forkert eller fejlbehæftet eller hvis levering af varen udebliver. Husk på, at bestillingen skal være adresseret til dig som forbruger.
Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker Købsgarantien dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. Købsgarantien dækker ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.
På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der ikke er dækket af garantien, samt de gældende brugervilkår.
12. Gavekort
Du kan købe et gavekort på Kontormøbler.dk eller Kontormøblergo.dk.
Ved køb af et gavekort til Kontormøblergo.dk accepterer du generelle vilkår og betingelser for gavekort.
Gavekort købt på kontormøblergo.dk kan kun indløses på denne side og skal indløses inden udførelsen af din ordre.
Det er ikke muligt, at benytte gavekortet til at købe flere gavekort. Hvis gavekortets værdi ikke dækker dit køb, skal du betale differencen ved at anvende en af de accepterede betalingsmetoder.
Hvis du har oprettet en ordre på Kontormøbler.dk og betalt med gavekort, vil vi udstede et nyt gavekort, hvis ordren bliver annulleret. Hvis du har betalt noget af ordren med et gavekort og resten med et kreditkort, vil vi refundere beløbende på tilsvarende vis. Gavekortet kan ikke omveksles til kontanter.
Et gavekort fra Kontormøbler.dk er et ihænderhaverbevis, hvilket betyder at, hvis man mister gavekortet så erstattes det ikke. Den person, der fremviser gavekortet kan benytte dette til betaling. Der behøves ingen yderligere identifikation af personen. Selvom du måtte have bekræftelse eller kvittering fra gavegiveren, må vi desværre fastholde, at gavekortet alene har værdi for ihænderhaver af gavekortet. Gavekort der er mistet eller udløbet erstattes ikke.
13. Miljøbidrag
Alle ordrer til offentlige samt erhvervskunder tillægges et miljøbidrag.
Bidraget dækker en del af de omkostninger der tillægges ordren fra vores leverandører og transportører.
Alle transportører er pålagt kun at køre med miljøgodkendte lastbiler, miljøstyrelsen anbefaler Euro 5 eller EEV i miljøzoner.
Co2, olie, EU paller, miljø wrapping, genanvendelse af pap, plastik og træ
Træ til produktion af møbler, bruges fortrinsvis FSC certificeret genanvendt eller sporbart træ
Ved møbelmontage sørger vores montører for at genanvende alt emballage og retur materiale forsvarligt.
Ved produktionen af Dencon kontormøbler, laves der løbende miljøforbedringer og et grønt regnskab.
For nuværende pålægges miljøgebyr således (gebyr er inkl. moms):
1-2.000 kr.: 26,00
2.001-6.000 kr.: 46,00
6.001-15.000 kr.: 96,00
15001-50.000 kr.: 286,00
50.001-200.000 kr.: 475,00
201.000 kr.: 976,00
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@kontormoebler.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
Du kan klage via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 20.12.2019.