Sådan overholder du de vigtigste hjemmearbejdsplads-regler

Sådan overholder du de vigtigste hjemmearbejdsplads-regler

I 2020 har mange virksomheder set behovet for hjemmearbejdspladser stige. Det stiller krav til både medarbejdere og arbejdsgivere, når en hjemmearbejdsplads skal leve op til den gældende lovgivning i arbejdsmiljøloven.

Hvordan er den gældende hjemmearbejdsplads lovgivning?

Arbejder du hjemmefra mere end to dage om ugen, skal din arbejdsgiver sikre sig, at hjemmekontoret lever op til reglerne for indretning,

Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige både på arbejdspladsen og hjemme hos den enkelte medarbejder.

Du kan læse mere om arbejdsmiljøloven for hjemmearbejdsplads hos Arbejdstilsynet.

Hvordan indretter jeg efter gældende hjemmearbejdsplads-regler?

Der skal være nogle basisting på plads såsom en computer, telefon, internet, adgang til databaser, regnskabssystem eller anden infrastruktur.
Der stilles også krav til dine kontormøbler, selvom du arbejder hjemmefra – akkurat ligesom på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at du indretter dit hjemmekontor ergonomisk rigtigt af hensyn til både din fysik og produktivitet. Hvor meget får du mon lavet, hvis du ligger med din bærbare computer i sofaen? Hvor mange rygsmerter får du af at sidde ved spisebordet flere dage om ugen?

Krav til arbejdsbord

Arbejdsbordet skal være tilstrækkeligt bredt og dybt til at opnå en fleksibel opstilling af skærm, tastatur og andet tilbehør. Jo større din skærm er, desto større afstand skal der være mellem dine øjne og skærm. Bordet skal desuden også kunne tilpasses i højden til dig. Her anbefaler vi højdejusterbare borde, så du også har mulighed for at variere din arbejdsstilling i løbet af arbejdsdagen. Variation og bevægelse er nøglen til gode arbejdsstillinger.

Krav til arbejdsstol

Din arbejdsstol skal være stabil og kunne justeres. Stolen skal kunne indstilles i højden og sædet, så den passer til dig og dine behov. En god ergonomisk kontorstol skal give dig mulighed for at variere sædehældningen, sædedybden og ryglæn uafhængigt af hinanden.

Har du en ergonomisk kontorstol, er det meget vigtigt, at du indstiller stolen rigtigt og bruger de ergonomiske funktioner korrekt. Forkert indstilling af arbejdsstolen kan give smerter i nakke, skuldre og ryg. Vi anbefaler som udgangspunkt, at du læser brugsanvisningen på kontorstolen for at lære den godt at kende og få den indstillet efter din krop. Dernæst kan du indstille sædehøjden, så begge fødder er placeret fladt på gulvet, og armene kan hvile afslappet i en 90 graders vinkel på bordet eller på kontorstolens armlæn.

Belysning

Belysning er også vigtigt. Dårlig belysning kan give hovedpine og irriterede øjnene og dermed påvirke din produktivitet og helbred negativt. Ved vedvarende læsning skal der være en arbejdslampe til rådighed, der kan give 500 lux. Har du mulighed for at sidde ved vinduet og få noget dagslys, vil vi anbefale dig til enhver tid at gøre dette. Vær opmærksom på, at din computerskærm ikke må placeres sådan, så du har ryggen vendt mod vinduet. Det kan nemlig giver forstyrrende spejlinger i skærmen.

Bærbar PC

Når der arbejdes over 2 timer dagligt dagligt og sammenlagt ca. en dag pr. arbejdsuge, skal der anvendes eksternt tastatur og mus. De kan f. eks. være, når du arbejder tre gange om ugen derhjemme med en bærbar i to timer pr. dag. Det eksterne udstyr skåner kroppen og mindsker risikoen for belastningsskader, fordi du kan sidde mere ergonomisk korrekt.

Del denne artikel


Varen blev tilføjet til kurven: